Elever med heste, billedet hører ikke til teksten2
Hvad kan man opleve på Den lille kostskole Lad os begynde med søndag aften efter hjemrejse weekend. Alle kommer "friske og udhvilede" tilbage til kostskolen og har lykkelig glemt, at der er noget, der hedder lektier og pligter i øvrigt efter skoletid. I løbet af en times tid begynder der så småt at falde ro over gemytterne, og ved 22.30 tiden høres kun en sagte snorken, der fortæller, at alt ånder fred. Mandag morgen kan være svær at vågne op til efter weekendens udskejelser, men inden man får set sig rigtig om, er selv den mest sløve i færd med at i klæde sig diverse beklædningsgenstande, dog undertiden med vrangen udad. Hvad vand angår, har man indtryk af, at det ligefrem er noget helligt for de fleste, idet man meget forsigtigt væder ansigtet med et par dråber eller tre og frejdigt siger ja til, at man har vasket sig. Når kl. er 7.15 ringer det til morgenmad, og da møder alle velsoignerede, enkelte dog med nogen forsinkelse, som regel altid de samme. Når man så er blevet godt anbragt på sin plads med en stor portion cornflakes, hænder det undertiden, at man sidder og falder i en søvnlignende tilstand, som man dog, i øvrigt ubarmhjertigt, bringes ud af ved et ordentligt brøl fra bordformanden. Klokken 7.50 skal vi gerne køre til skole, men forskellige forsøg på at blokere toiletterne samt måske enkelt forsøg på at få sig "et hiv" af en cigaret forsinker ofte afgangen, så vi må forcere tempoet lidt til det lovmæssigt forsvarlige. Som regel er alle glade, når de stiger ud af bilerne på parkeringspladsen, og det tager vi som et tegn på, at de ikke føler sig underkuet af lærerne, man må så håbe, at det modsatte heller ikke er tilfældet. De første kommer hjem kl. 11 med Alex, og så er freden forbi for den dag. Kl. 12.00, kl. 1.00 og 2.00 kommer resten hjem, og fritidssyslerne tager form. Nogle leger i bilerne, og af det udtryk disse "billister" har i ansigtet, tror jeg, at man skal være lykkelig for, at bilerne er "klodset op" ved legepladsen. Andre spiller bold, hvilket jo altid er en god leg for såvel store som små. En hel del forsøger sig også med den ædle ridesport. Det kan dog undertiden være noget af et puslespil af få hovedtøjet på hestene. Man har en bestemt fremgangsmåde, som desværre er blevet lidt dyr efterhånden. Man tager et stykke rugbrød og tilbyder hesten dette. Det er så hensigten, at når hesten lukker gabet op for at tage brødet, stopper man bidslet i munden på hesten, men det lykkes efterhånden, kun hver tredje gang, så nu er vi gået over til mere hensigtsmæssige metoder, der består i , at jeg hjælper dem og sparer brødet. Efterhånden som alle er kommet godt i gang, ja, så viser det sig, at tiden faktisk er løbet hurtigt, for lige pludselig er det tid til lektielæsning, som begynder kl. 16.30. Når man så leger godt, er det vel tilgiveligt, at det påstås, at man ikke har lektier for til i morgen. Men når først man er kommet ind til bordet, viser det sig som regel, at der lige er et par ting, der skal ordnes, og så benytter vi gerne lejligheden til at læse lidt også. Når lektielæsningen er slut, er der nogle, der skal ud at spille håndbold med klubben i Hjembæk, andre spiller fodbold i klubben og skal på andre dage ud til kamp. Kl. 18.00 er der middagsmad på bordet, og de, der er forhindret på dette tidspunkt, kan få mad senere, når de kommer hjem fra klubben. De øvrige fortsætter legen til sengetid, der for de mindstes vedkommende er kl. 20.00 og for de store kl. 21.15. Enkelte undtagelser kan forekomme, hvis der er noget godt i fjernsynet. Især den weekend, hvor vi ikke har ordinær hjemrejse, men hvor vi alligevel kun har halv belægning, hygger vi os meget med at blive længe oppe og se fjernsyn. Det varer dog ikke længe, inden nogle begynder at hænge slemt med hovedet og lister af sted i seng, men det betyder meget, at man har fået lov at være oppe, til man falder om. Hilsen fra Ester og Aksel Duus1 |